Mål sprækken, før du køber — en for tyk liste holder døren på klem, en for tynd rører slet ikke karmen. EPDM klarer kulde og sol længere end blødt skumgummi, og selvklæbende lister kræver et rent, tørt og fedtfrit underlag.
-21% 
-21% 
-11% 
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 16 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
De fleste køber tætningslister, fordi det trækker. Problemet er, at "tætningsliste" dækker over dusinvis af profiler i vidt forskellige materialer og tykkelser, og at den mest almindelige fejl ikke er at vælge et dårligt produkt — men at vælge et, der er for tyndt eller for tykt til den sprække, det skal lukke.
En liste, der er for tynd, gør ingenting. En liste, der er for tyk, gør det umuligt at lukke døren eller vinduet, og så bliver den revet af igen efter en uge. Denne guide handler om at ramme rigtigt: hvilke typer tætningslister der findes, hvordan du måler, og hvad materialerne kan og ikke kan.
Tætningslister løser et bestemt problem: luft, der passerer gennem en sprække mellem to dele, der kan bevæge sig. Typisk mellem dørblad og karm, mellem vinduesramme og karm eller under en dør.
De løser derimod ikke kuldebroer, utætte fuger mellem karm og mur, dårligt isolerede vægge eller ruder, der er kolde, fordi de er enkeltlags. Mærker du kulden stråle fra en rude, er det ikke et trækproblem, og en tætningsliste ændrer det ikke.
Den enkle test: hold en hånd eller en tændt tændstik langs kanten af døren eller vinduet en blæsende dag. Kan du mærke luft bevæge sig, er der noget at hente. Er fladen bare kold, skal du kigge et andet sted.
Tætningslister navngives oftest efter tværsnittets form, og formen bestemmer, hvor stor en sprække listen kan lukke:
Ud over profiltætningslisterne findes rørformede lister, hjørnelister og selvbærende bundlister til døre. De løser hver deres geometri.
Materialet afgør levetiden mere end noget andet. Den billige skumgummiliste af polyuretan komprimeres let og tætner fint til at begynde med, men den optager fugt, bliver hård og smuldrer — især udendørs og i sol. Den er brugbar indendørs eller som midlertidig løsning.
EPDM-gummi er standardvalget til udvendige døre og vinduer. Det tåler UV, ozon, regn og frost langt bedre end skum, og det bevarer sin fjedring gennem mange år. Er du i tvivl, og skal listen sidde et sted, hvor vejret kommer til, er EPDM som regel svaret.
Silikone tåler et bredt temperaturområde og forbliver blødt i kulde, hvilket gør det velegnet, hvor listen skal komprimeres selv en frostmorgen. Til gengæld er selvklæbende silikone svær at få til at hæfte, fordi silikone i sagens natur ikke binder godt til lim.
Børstelister af nylon bruges under skydedøre, i garageporte og på steder, hvor en gummiliste ville blive slidt af friktionen. De tætner mindre godt mod luft, men de kan holde til at blive gnedet mod.
Dette er det afgørende trin. Læg et stykke modellervoks eller en klat blødt kit på et stykke plastfolie, placer det i sprækken, luk døren eller vinduet i, og åbn igen. Tykkelsen af den flade klat er sprækkens reelle mål.
Alternativt kan du bruge en søm- eller borskaft af kendt tykkelse og prøve dig frem, eller simpelthen måle med en tommestok, hvis sprækken er lige og synlig.
Mål flere steder. Døre og vinduer er sjældent i vinkel, og det er helt normalt, at sprækken er større foroven end forneden. Vælg en liste, der dækker det største mål, hvis den kan komprimeres nok til også at fungere ved det mindste. Kan den ikke det, må du acceptere en delvis løsning eller justere hængslerne.
De fleste tætningslister til gør-det-selv sidder fast med en selvklæbende tape på bagsiden, og tapen er dér, det går galt. Limen kræver en ren, tør, fedtfri og glat overflade, og den kræver temperatur. Sætter du en liste op på en kold karm i november, slipper den.
Rens fladen med sprit eller affedtningsmiddel og lad den tørre helt. Undgå almindelig rengøringsmiddel, der efterlader en hinde. På ru, malede eller lakerede flader hæfter tapen dårligere, og på gammel, kridtende maling hæfter den slet ikke — dér river du malingen af sammen med listen.
Træk beskyttelsesfolien af lidt ad gangen, mens du sætter listen på, i stedet for at afdække hele længden først. Og tryk listen fast i hele længden — limen har brug for tryk, ikke tid alene.
En dør har typisk brug for to forskellige løsninger. Langs karmen — top og sider — bruges en almindelig profilliste, der komprimeres, når døren lukkes. Den er den nemme del.
Bunden er sværere, fordi der ofte skal være luft under døren, og fordi gulvet ikke nødvendigvis er plant. Her findes flere veje: en bundliste med gummi- eller børstekant skruet eller klæbet på dørbladet, en faldliste der automatisk sænker sig, når døren lukkes, og en løs "trækpølse", der bare lægges foran.
Faldlisten er den mest elegante, fordi den ikke skraber på gulvet, når døren står åben. Til gengæld kræver den, at der er plads, og at den justeres rigtigt. En påskruet bundliste er enklere og mere driftssikker, men den skal have den rigtige afstand til gulvbelægningen — og husk, at et tæppe i naborummet ændrer regnestykket.
Ældre trævinduer med enkelt- eller koblede rammer er de klassiske kandidater. Her sidder listen typisk i falsen på karmen, så rammen presser mod den ved lukning. Vær opmærksom på, at gamle vinduer sjældent er retvinklede — mål i alle fire hjørner.
Nyere vinduer med indbygget tætningsliste i en not skal ikke have en selvklæbende liste ovenpå. Her udskiftes den eksisterende liste med en tilsvarende profil, der trykkes ned i noten. Tag et stykke af den gamle liste med, når du skal finde en ny — profilen skal matche.
Er vinduet svært at lukke efter montering, er listen for tyk. Det er ikke noget, der "sætter sig" med tiden i tilstrækkelig grad — vælg en tyndere profil i stedet for at tvinge grebet i.
Tætningslister sælges tit på varmeregningen, men de løser flere ting. Luftlyd følger luft: den samme sprække, der giver træk, giver også trafikstøj og lugt fra opgangen. En tæt dør er mærkbart mere stille end en utæt.
Til støj er massen og tætheden vigtigere end blødheden. En hul skumliste, der knap nok berører, hjælper ikke — en kompakt liste, der komprimeres hele vejen rundt, gør. Støj slipper igennem den svageste del af tætningen, så en enkelt sprække i et hjørne kan æde effekten af resten. Mod insekter er bundlisten under yderdøren den mest effektive enkeltinvestering, fordi det er den største åbning i de fleste boliger.
Ja, og det er værd at tage alvorligt. En bolig har brug for luftskifte for at komme af med fugten fra madlavning, bad, tørring af tøj og de mennesker, der bor der. I ældre boliger sker en del af det luftskifte ufrivilligt gennem netop de utætheder, du er ved at lukke.
Tætner du grundigt uden at have styr på ventilationen, kan resultatet blive kondens på ruder, fugtige hjørner og skimmel. Det er ikke et argument mod tætningslister — det er et argument for at bruge udsugningen i køkken og bad, lufte ud og holde øje med, om ruderne begynder at dugge indefra efter arbejdet.
Er der friskluftventiler i vinduerne eller væggene, så lad dem være åbne. De er en del af husets ventilation, ikke en fejl, der skal tætnes.
Tætningslister sælges typisk i ruller efter meter, og det er en af de billigste boligforbedringer, der findes. I den billige ende ligger skumgummilister på rulle. Mellemklassen er EPDM-profillister, som koster noget mere per meter, men holder langt længere.
Bundlister og faldlister til døre ligger i en anden prisklasse, fordi de er mekaniske produkter med skinne og beslag. Her er det typisk mekanikken og justerbarheden, der adskiller de billige fra de dyre.
Regn med at købe lidt mere end du har målt. Der går altid noget til spilde i hjørnerne, og en rulle, der rækker, er billigere end en ekstra tur efter materialer.
Arbejd et rum ad gangen og start i en kant, ikke midt på. Rul listen af, mens du trykker den fast, og undgå at strække den — en strakt gummiliste trækker sig sammen igen over de næste uger og efterlader en åbning i enden.
I hjørner er det bedst at føre listen ubrudt rundt, hvis profilen tillader det. Skal du samle, så skær enderne i gering med en skarp hobbykniv og stød dem tæt sammen. Prøvelukning undervejs sparer tid: sæt listen op på én side, luk døren, mærk efter, og fortsæt så.
En EPDM-liste, der sidder rigtigt, holder mange år, og den slidbare del er som regel limen frem for gummiet. Sidder listen løs et enkelt sted, kan den ofte reddes med lidt monteringslim i stedet for at blive skiftet helt.
Tegn på, at listen er udtjent: den er blevet hård og fjedrer ikke tilbage, den er revnet i bøjningen, eller den har fået permanente flade områder, hvor døren har stået lukket længe. En liste, der ikke fjedrer, tætner ikke.
Rengør listerne, når du pudser vinduer. Snavs og sand i tætningsfladen slider gummiet og forhindrer, at det slutter tæt. Vand og en klud er nok — undgå opløsningsmidler, der gør gummi hårdt.
Selvklæbende profillister kræver ingen særlige evner ud over at måle og rense grundigt. Faldlister og påskruede bundlister kræver værktøj og lidt tålmodighed med justeringen.
Næsten altid på grund af underlaget: fedt, støv, gammel maling eller for lav temperatur ved montering. Sekundært fordi listen er for tyk og bliver skubbet af, hver gang døren lukkes.
Til en glat gulvbelægning er en gummibundliste effektiv. Ligger der tæppe, eller er gulvet ujævnt, er en børsteliste eller en faldliste mere anvendelig, fordi den kan følge underlaget uden at bremse døren.
Ja, men typisk børstelister, fordi delene glider forbi hinanden i stedet for at klemme sammen. En komprimerbar gummiliste ville blive revet af.